Lær at kende

Louise Rasnæs

Jeg er en energisk og udadvendt pige på 24 år, der elsker at danse og udtrykke mig igennem dansens forskellige stilarter.

Jeg startede med at danse som 5-årig, og intet har holdt mig væk fra dansen siden.

Igennem mine mange danse år har jeg beskæftiget mig med mange forskellige stilarter såsom hip hop, disco, jitterbug, cha cha cha, vals, Rock and roll, jazz, ballet og moderne.

I forbindelse med dansen har jeg også medvirket i modeshows, danseshows bl.a. til Distortion i 2018 i Købehavn, Danish Music Award, medvirket som danser i TV-serierne KLOVN og Sygeplejerskolen sæson 3, danseserien Isa Stepz, filmen Bølle Bob, flashmobs, musicals og teaterstykker mm.

Jeg har danset på eliteplan i størstedelen af mit danseliv og det har derfor ført til, at jeg har vundet en masse præmier både nationalt og internationalt. Dette indebærer verdensmesterskabet, europamesterskabet, Danmarksmesterskabet og Københavnsmesterskabet.

Jeg har undervist på Vejlebo Dancestudio i 8 år, hvor jeg ligeledes underviser konkurrencehold samt til forskellige arrangementer såsom polterabend, skoleaktiviteter og andre sportsgrene der er interesserede i at lære lidt dans. Derudover underviser jeg ligeledes i brudevals.

Jeg ser frem til en super god og hyggelig sæson, og kan ikke vente med at komme i gang!